We use cookies to improve our services and to make you offers related to your preferences. If you continue browsing, we will consider that you allow us to use them. You can change the settings or get more information on our Terms of use & Cookies Policy.

Close


ok
Close

Error


Please wait while processing...


Terms of use

GENERAL TERMS OF USE

GENERELLE VILKÅR

 

Generel information

 

”Lyreco” refererer til LYRECO SAS, rue du 19 mars 1962 – 59770 MARLY (FRANKRIG) med tilhørende datterselskaber og associerede selskaber.

 

”Brugeren” refererer til enhver person eller juridisk enhed, der bruger, besøger eller surfer på hjemmesiden.

 

”Produktet/Produkterne refererer til enhver vare eller ydelse, der bydes til salg på hjemmesiden.

 

”Hjemmesiden” refererer til www.lyreco.dk og enhver deklination af dette domænenavn.

 

”Brugertilpasningsværktøjerne” refererer til ethvert program, der gør det muligt for Brugeren individuelt at tilpasse Produkterne.

 

Nærværende GENERELLE VILKÅR regulerer enhver brug af og ethvert besøg på Hjemmesiden.

 

Ved at bruge, besøge eller surfe på Hjemmesiden accepterer Brugeren til enhver tid at være bundet af nærværende GENERELLE VILKÅR, herunder supplerende retningslinjer, restriktioner og regler, der måtte være angivet i Hjemmesidens undersektioner, samt at overholde alle relevante regler og bestemmelser.

 

Brugeren gives adgang til at besøge Hjemmesiden og bruge dens Indhold (defineret nedenfor) alene med det formål at bearbejde, evaluere og bestille Produkter eller ydelser via Lyreco.

 

Lyreco forbeholder sig retten til at tilføje, ændre, rette eller fjerne Indhold (defineret nedenfor) på Hjemmesiden og i nærværende GENERELLE VILKÅR når som helst og uden forudgående varsel. Brugeren bør derfor med jævne mellemrum konsultere nærværende GENERELLE VILKÅR.

 

Forbudt brug

 

Det er forbudt for Brugeren at bryde, eller forsøge på at bryde, sikkerheden på Hjemmesiden.

 

Brugeren forpligter sig til ikke at bruge Hjemmesiden på nogen som helst måde, der skader eller kan skade Hjemmesiden eller hindre dens tilgængelighed. Det er forbudt at bruge Hjemmesiden på nogen som helst måde, der er ulovlig, retsstridig, strafbar eller skadelig eller i forbindelse med aktiviteter eller formål, der er ulovlige, retsstridige, strafbare eller skadelige.

 

Brugeren forpligter sig til ikke at bruge Hjemmesiden til at kopiere, gemme, hoste, transmittere, videresende, bruge, offentliggøre eller distribuere nogen som helst type materiale, der består af (eller er linket til) nogen som helst form for spyware, virus, trojanske heste, orme, tastaturloggere, rootkit eller andre typer malware.

 

Brugeren må ikke udføre nogen form for systematisk eller automatisk dataindsamling (herunder, men ikke begrænset til, scraping, data mining, data extraction og data harvesting) på eller i relation til Hjemmesiden uden udtrykkelig skriftlig tilladelse.

 

Copyright

 

Hjemmesiden indeholder grafik, fotos, ikoner, layout, illustrationer, tekster, fonte, skabeloner, programmer og anden information (herefter kaldet ”Indhold”).

 

Hjemmesiden og alt Indhold er copyrightbeskyttet af Lyreco eller af de parter, hvorfra Lyreco har licenseret Indhold.

 

Alle rettigheder til Hjemmesiden og dens Indhold forbeholdes over hele verden. Det er strengt forbudt at tilbageholde, kopiere, distribuere, offentliggøre eller bruge nogen som helst del af Hjemmesidens Indhold, undtagen hvor det udtrykkeligt er tilladt i nærværende GENERELLE VILKÅR.

 

Hjemmesidens Brugertilpasningsværktøjer har en begrænset mængde grafiske elementer.

 

Lyreco forbeholder sig retten til at benytte alle disse elementer og til at gøre sådanne elementer tilgængelige for andre Brugere i fremtiden.

 

Brugeren opnår ingen rettigheder og intet retskrav til nogen af de brugertilpasningselementer, der anvendes til Indholdsdesign og/eller indbygges i Indholdsdesignet for et eller flere Produkter.

 

Andre Brugere har ret til at anvende Brugertilpasningsværktøjerne til at skabe brugertilpassede Produkter, der har lignende eller identiske Indholdskombinationer, og Lyreco kan ikke garantere, at dine designs ikke har ligheder med designs, der frembringes og anvendes af andre parter.

 

Lyreco kan ikke garantere, at Produktdesigns, der er frembragt ved hjælp af Brugertilpasnings­værktøjerne, ikke overtræder eller kan beskyldes for at overtræde varemærker eller andre rettigheder tilhørende tredjepart.

 

Hvis Brugeren stiller eget Indhold til rådighed, herunder, men ikke begrænset til, logoer, tekster eller fonte, garanterer Brugeren over for Lyreco, at ingen tredjepart har nogen som helst rettigheder over det frembragte Brugertilpasset Produkt. Via sin bestilling på denne Hjemmeside garanterer Brugeren at have alle nødvendige tilladelser, rettigheder og bemyndigelser til at indarbejde tredjepartsmateriale og til at afgive bestillingen. I modsat fald vil omkostningerne til enhver krænkelse af copyright, personlige rettigheder eller brugerrettigheder til et navn bæres alene af Brugeren.

 

Brugeren friholder Lyreco for alle krav og fordringer, der fremsættes på baggrund af krænkelse af tredjeparts rettigheder, såfremt Brugeren er ansvarlig for krænkelsen. Brugeren refunderer Lyreco alle omkostninger og andre skadeserstatninger, en sådan handling måtte afstedkomme.

 

Lyreco anbefaler dog Brugeren at rådføre sig med en ekspert for at sikre, at det Brugertilpasset Produktdesign er juridisk tilgængeligt for Brugeren og ikke krænker tredjeparts rettigheder.

 

Hvis Brugeren ønsker at afgive ordre på Brugertilpassede Produkter via Lyrecos internet-shop, giver Brugeren dermed Lyreco tilladelse til at fremstille Produkterne på Brugerens vegne. Ordren er underlagt Lyrecos salgsbetingelser.

 

 

Adgang til og opdatering af personlige data

 

Lyreco forbeholder sig retten til når som helst at begrænse adgangen til et hvilket som helst område af Hjemmesiden eller til hele Hjemmesiden.

 

Lyreco tilbyder udvidet service, herunder, men ikke begrænset til, bestilling og styring af Brugerens personlige data via Hjemmesiden i et system, der er beskyttet med brugernavn/adgangskode.

 

Hvis Lyreco stiller et brugernavn og en adgangskode til rådighed for Brugeren, så denne opnår adgang til beskyttede områder af Hjemmesiden eller til andet Indhold eller andre ydelser, forpligter Brugeren sig til at sørge for, at brugernavn og adgangskode holdes fortrolig.

 

Brugerens brugernavn og adgangskode kaldes herefter Brugerens ”Id”.

 

Brugeren bekræfter, at dennes Id er personlig og ikke bruges af andre, og Brugeren påtager sig alene ansvaret for alle aktiviteter på Hjemmesiden, der foretages via dennes Id.

Brugeren bærer alene ansvaret for at holde sit Id fortrolig. Lyreco anbefaler på det kraftigste, at Brugeren logger sig ud af Hjemmesiden og lukker sin browser, når arbejdet på Hjemmesiden er slut for at forhindre, at uautoriserede personers skaffer sig adgang ved hjælp af Brugerens Id.

 

Hvis Brugeren stiller personlige data til rådighed for Lyreco, har Brugeren ret til, med rimeligt forudgående skriftligt varsel, at kræve inspektion, ændring, tilføjelse eller sletning af nævnte personlige data (som påkrævet i gældende Databeskyttelseslov). Instruktion om, hvordan man kræver inspektion, ændring, tilføjelse eller sletning af Brugerens personlige data gives i forbindelse med dataindsamlingen. Såfremt sådan instruktion ikke gives i forbindelse med indsamlingen, kan den rekvireres.

 

Beskyttelse af personlige data

 

Lyreco indsamler udelukkende personlige data, hvor det er obligatorisk og nødvendigt for at udføre en eller flere af de påkrævede funktioner eller aktiviteter, eller for at give Brugeren adgang til Lyrecos Produkter eller ydelser, og Lyreco indsamler udelukkende data på lovformelig og ordentlig vis.

 

Obligatorisk dataindtastning på Hjemmesiden er markeret med en stjerne (*) eller lignende. Lyreco kan anmode om yderligere ikke-obligatoriske data fra Brugeren for at opnå yderligere viden om kunderne. Brugeren har ret til at spørge ind til en sådan anmodning om yderligere data. Lyreco gør sig umage med at opbevare Brugerens personlige data sikkert og forsvarligt, men Lyreco kan ikke garantere, at uautoriseret adgang aldrig sker og er ikke ansvarlig for tredjeparts brug af ulovligt fremskaffede personlige data.

 

For hver Bruger af Hjemmesiden indsamler og gemmer Hjemmesiden automatisk information, der ikke normalt kaldes personlige data, som eksempelvis Brugeren IP-adresse og domænenavn.

Lyreco anvender brugerinformation til at skaffe sig viden om Brugerens brugsmønster på Hjemmesiden, så Hjemmesidens brugervenlighed kan forbedres.

 

Brugerens computer afgiver automatisk brugerinformation, når Brugeren logger sig på, medmindre Brugeren aktivt har blokeret adgangen via sin browser. Når Brugeren besøger Hjemmesiden, kan Lyreco anvende såkaldte ”cookies” til at lagre visse brugerinformationer på Brugerens computer, så Lyreco kan tilpasse Hjemmesiden til Brugerens interesser og præferencer – eller simpelthen til at lette Brugerens adgang til Hjemmesidens funktioner. De fleste browsere gør det muligt for Brugeren at slette cookies, blokere cookies eller modtage en advarsel, når systemet forsøger at lagre cookies. Men hvis Brugeren blokerer eller sletter cookies, kan Lyreco ikke gendanne de præferencer og brugertilpassede indstillinger, som Brugeren tidligere måtte have specificeret, og Lyrecos evne til at gøre Brugerens færden på Hjemmesiden personlig bliver begrænset.

 

Hjemmesiden anvender Google Analytics, et internetanalyseværktøj, der tilhører Google, Inc. (“Google”). Google Analytics anvender ”cookies” i form af tekstfiler, der placeres på Brugerens computer for at hjælpe Lyreco med at analysere Brugerens brugsmønster på Hjemmesiden. De informationer, der genereres af en cookie, om Brugerens anvendelse af Hjemmesiden (herunder Brugerens IP-adresse) transmitteres og lagres på Googles servere i USA. Google anvender disse oplysninger til at evaluere Brugerens brugsmønster på Hjemmesiden, hvorefter der udarbejdes en rapport om aktiviteterne på Hjemmesiden til brug for sidens operatører samt andre ydelser, der har med aktiviteten på Hjemmesiden og internetbrug at gøre. Google kan også videregive disse oplysninger til tredjepart, hvis det er påkrævet ved lov, eller hvis tredjepart bearbejder oplysningerne på vegne af Google. Google sammenholder ikke Brugerens IP-adresse med andre data, der er i Googles besiddelse. Brugeren kan nægte at bruge cookies ved at vælge den relevante indstilling i sin browser, men herved fraskriver Brugeren sig muligheden for at benytte alle Hjemmesidens funktioner. Ved brug af denne Hjemmeside accepterer Brugeren, at data bearbejdes af Google, som det er beskrevet ovenfor.

 

Brug og videregivelse af personlige data

 

De personlige data, der stilles til rådighed for Lyreco via Hjemmesiden, vil blive behandlet på passende og omhyggelig vis. Uden at begrænse de foregående bestemmelser forbeholder Lyreco sig ret til at bruge og videregive personlige data til de ønskede funktioner og aktiviteter, så Brugeren kan få adgang til Lyrecos Produkter eller ydelser, eller til et særligt formål, der er specifikt beskrevet et relevant sted på Hjemmesiden. Lyreco har desuden ret til at kombinere Brugerens personlige data på Hjemmesiden med anden information, som Lyreco måtte indsamle fra Brugeren eller tredjepart, for yderligere at kunne skræddersy Hjemmesiden og dens funktioner, aktiviteter, produkter, ydelser og præsentationer.

 

Med ovennævnte formål kan personlige data videregives til, lagres på og bearbejdes af destinationer uden for EU og Schweiz. Ved indtastning af sine personlige data accepterer Brugeren, at sådan videregivelse, lagring og bearbejdning af personlige data kan forekomme.

 

Fraskrivelse af garanti

 

Informationer, herunder Produkter, illustrationer og fotos, på Hjemmesiden kan ikke garanteres at være korrekte, opdaterede eller komplette, og Hjemmesiden kan indeholde tekniske unøjagtigheder og typografiske fejl.

 

Lyreco giver ingen garanti, erklæring eller forpligtelse vedrørende noget Indhold på Hjemmesiden, herunder, men ikke begrænset til, Indholdets kvalitet, nøjagtighed, komplethed eller egnethed til et bestemt formål.

 

Oplysningerne på Hjemmesiden udgør ikke rådgivning eller anbefalinger. Det samme gælder Indholdet på en hvilket som helst anden hjemmeside, der henvises eller linkes til via Hjemmesiden.

 

Frasigelse af produktansvar

 

Lyreco er ikke ansvarlig for skader, tab (det være sig direkte, indirekte eller følgeskader), udgifter, erstatningsansvar, tabt arbejdsfortjeneste eller omkostninger, der hidrører fra brugen af, adgangen til eller tilliden til de via Hjemmesiden til rådighed stillede informationer.

 

Lyreco bifalder eller godkender ikke Indhold fra tredjepartshjemmesider, og Lyreco påtager sig heller ikke noget ansvar i forbindelse hermed, herunder, men ikke begrænset til, erstatningsansvar opstået på baggrund af beskyldninger om, at Indholdet fra tredjepartshjemmesider krænker love eller personlige rettigheder eller er utugtige, æreskrænkende eller forargelige.

 

Lyreco garanterer ikke, at funktioner, materialer og informationer, der er tilgængelige på Hjemmesiden (og/eller linker til Hjemmesiden) er intakte eller fejlfrie, at fejl vil blive rettet, eller at Hjemmesiden eller dens server er fri for virus, programfejl og andre destruktive elementer.

 

Brugeren af Hjemmesiden er ansvarlig for implementering af passende sikkerhedsprocedurer og virusbeskyttelse (herunder anti-virus og anden beskyttelse) for at imødekomme de særlige krav til nøjagtighed og sikkerhed af datainput og -output.

Lyreco kan ikke drages til ansvar for fejl eller dårlig kvalitet, hvis Brugeren anvender eget indhold, herunder især tekster og logoer.

 

Indholdet eller dele heraf må under ingen omstændigheder anvendes som varemærke eller servicemærke, til ulovligt formål eller brug, til umoralske formål, til bagvaskelse af personer, til krænkelse af andre personers rettigheder eller til krænkelse af intellektuel ejendom, hverken for personer eller juridiske enheder.

 

Brugeren forpligter sig til ikke at anvende Hjemmesiden til at frembringe Produkter, der er ulovlige, umoralske, krænkende, injurierende, truende, skadelige, uanstændige, hadefulde eller på anden måde stødende.

 

Brugeren forpligter sig til at holde Lyreco og alle parter, hvorfra Lyreco har licenseret dele af Indholdet, herunder direktører og medarbejdere, skadesløse over for alle krav, erstatningskrav, skader, omkostninger og udgifter, herunder juridisk relaterede omkostninger og udgifter, der hidrører fra eller relaterer til I) Brugerens krænkelse af nærværende GENERELLE VILKÅR og II) ethvert lovkrav, erstatningsansvar eller andet krav, der hidrører fra eller relaterer til tekster, fotos, illustrationer, grafik eller andet materiale, som Brugeren har indarbejdet i Produkter, der ikke fra starten har været en del af Hjemmesidens Indhold.

 

Links

Lyreco er ikke ansvarlig for indholdet på nogen ikke-tilknyttet hjemmeside, der linkes til eller fra via Hjemmesiden. Disse links stilles udelukkende til rådighed for brugervenlighedens skyld, og brugen af dem sker på Brugerens egen risiko. Adgang til enhver anden hjemmeside via Hjemmesiden sker uafhængigt at Lyreco, og Lyreco har ingen kontrol over indholdet på andre hjemmesider. Et link til en anden hjemmeside betyder desuden ikke, at Lyreco bifalder eller godkender hjemmesiden eller påtager sig noget ansvar for indhold eller brug af denne anden hjemmeside. Reference til tredjepart eller tredjeparts produkt kan på ingen måde udlægges som Lyrecos anbefaling eller godkendelse af tredjepart eller af produkt/serviceydelse leveret af tredjepart.

Oversættelse

 

Visse dele af Hjemmesiden kan forekomme på andre sprog end engelsk. Tekster kan være oversat af en person eller af et computerprogram uden menneskelig indblanding eller korrektur. Denne type oversættelser stilles udelukkende til rådighed for brugervenlighedens skyld, og Lyreco forpligter sig på ingen måde i forhold til oversættelsens nøjagtighed eller fuldstændighed, uanset om den er computergenereret eller foretaget af en person.

 

Anbefalinger

 

Lyreco inviterer Brugerne af Hjemmesiden til at læse de tekniske anbefalinger via linket her.

 

 

Krænkelse af nærværende generelle vilkår

 

Det har ingen konsekvenser for Lyrecos øvrige rettigheder iht. de GENERELLE VILKÅR, hvis Brugeren på nogen måde krænker nærværende GENERELLE VILKÅR. Lyreco kan i så fald tage de juridiske skridt i henhold til gældende lovgivning, der af Lyreco skønnes passende for at imødegå krænkelsen, herunder blokering af Brugerens adgang til Hjemmesiden, forbud mod Brugerens adgang til Hjemmesiden, blokering af computere med Brugerens IP-adresse for adgang til Hjemmesiden, kontakt til Brugerens internetserviceudbyder for at anmode om blokering af adgangen til Hjemmesiden og/eller sagsanlæg mod Brugeren.

 

Lovgivning

 

Nærværende GENERELLE VILKÅR reguleres og fortolkes i henhold til dansk lovgivning.

 

The best brands are on Lyreco: